Lyttesholm Naturcenter

STRANDENS BLOMSTER

Diget


Blomster fra Stranden


I Laden er en folder med 24 almindelige og sjældne blomster, som er karakteristiske for området. Tag en folder med på turen, og få navne på nogle af de blomster der er at se.

På folderen er et felt til afkrydsning, og er mest ment som en aktivitet til børn.


Tilbage i Laden er en plakat med en kort beskrivelse af de samme blomster.


Her på siden er flere fotos af de samme blomster som i folderen:

Blomster fra Stranden


Klik på billederne for at se i stort. Tryk ESC for at komme tilbage.


Blomster må ikke graves op.

Alle Orkideer er fredede og må ikke graves op eller plukkes.

Alle fotos har copyright


Blomster folderen kan også downloades her til selvprint.

Klik på de to sider herunder

Klik på billederne for at se dem i stort, og man kan bladre med piletasterne på keyboardet eller klikke på pilene nederst på siden. tryk ESC for at komme tilbage.

Folderens 12 Blomster Fra Stranden i større opløsning, med ekstra fotos og beskrivelse

Bidende Stenurt
Bidende Stenurt

Bidende Stenurt. Den er en almindelig blomst på stranden. I familie med Skt.Hansurt. Smagen er "bidende" skarp, deraf navnet. Den er en smule giftig, så det er ikke tilrådeligt at prøvesmage. Den blomstrer i juni-juli. Meget almindelig.

Strand-Mandstro
Strand-Mandstro


Strand-Mandstro.  Har grå stikkende blade, der stikker som torne. Den er rødlistet og fredet, og må derfor ikke plukkes. Ses på diget tæt på stranden. Blomstrer juli-august. Temmelig sjælden

Engelskgræs
Engelskgræs
Engelskgræs på det østlige dige


Engelskgræs. En køn blomst der danner små grupper, der lyser op på stranden og diget. Vokser i kystegne og langs motorveje, da den godt kan lide saltholdig jord. Blomstrer fra maj til september. Meget almindelig.

Kongepen
Kongepen


Kongepen eller Alm.Kongepen. Kongepen er med til at farve diget gult i forsommeren. På undersiden ses nogle grålilla randblomster. Ses overalt på diget. Blomstrer maj til august. Almindelig.

Ager-Kohvede
Ager-Kohvede
Ager-Kohvede


Ager-Kohvede er digets stolthed, og en glæde for alle os der har vores gang her. Findes udbredt hos os, dvs. fra Hyllekrog til Kramnitze. Findes meget få andre steder i landet. De gule blomster med den røde tut, omkranset af røde støtteblade farver store områder rødt. Et dejligt syn. Ager-Kohvede er en 1-årig  halvsnylter. Blomstrer juni-august. Sjælden.


Tidlig Skjaller er ligesom Ager-Kohvede en halvsnylter på f.eks græsser. De hører begge til Gyvelkvæler familien. Der er forskellige Skjaller, der tilsammen kaldes Stor Skjaller. Flot ser det ud i foråret når de står med deres lysegule farve. Både blomster og støtteblade er gule. Blomsterne har to blåviolette tænder på overlæben. Blomstrer maj-juni. Almindelig

Strand-Nellike
Strand-Nellike
Strand-Nellike
Strand-Nellike


Strand-Nellike. Nellike familien har tit fligede eller trævlede kronblade. Strand-Nellike lever sandelig op til det. Den virker så delikat, sart og fin, og smuk er den, især i nærbillede. Den har en fin duft, og er tilmed sjælden. Lyserød til violet, endnu sjældnere hvid, som der er mange af hos os. Ved basis er der en grønlig plet med violette hår. Ses hist og her på diget og Hyllekrog. Blomstrer juli-sept. Sjælden.

Strandkål
Strandkål
Strandkål


Strandkål. En almindelig plante ved vores kyster. Næsten samme blåtonede farve på bladene som Strand-Mandstro. Tiltrækker mange insekter med sin duft.

Strandkål er spiselig, men det er smart at tage frø og så den i sin have. Så er det også nemt at bruge den i maden. Ses hist og her på diget tæt på stranden. Blomstrer juni-juli. Almindelig.


Strand-Fladbælg. En ærteblomst i Lathyrus familien, kendes på sine karakteristiske blade. Ses i klitterne. Blomstrer juni-august. Halvsjælden.

Klæbrig Limurt
Klæbrig Limurt
Klæbrig Limurt
Klæbrig Limurt


Klæbrig Limurt. Den har bredt sig meget på kysten. Dejligt med en art der er i fremgang. Den findes i DK næsten kun ved Lollands sydkyst. Den er lidt klæbrig at røre ved, men køn at se. Blomstrer juni-juli. Meget sjælden.

Smalbladet Høgeurt
Smalbladet Høgeurt
Smalbladet Høgeurt


Smalbladet Høgeurt. Fra sommeren og hen på efteråret står diget flot gult af denne blomst, og insekterne summer. Der er tit fyldt med sommerfugle og Humlebier. Forskellige sommerfugle kan trække herop fra Middelhavsområdet og Nordafrika, og lander her inden de trækker videre nordpå og breder sig på Sjælland og Sydhavsøerne. Admiral, Tidselsommerfugl, Gul- og Orange Høsommerfugl, og den sjove Gammaugle. Høgeurten er let kendelig på sine smalle blade. Blomstrer juli-oktober. Almindelig.

Stor Kæmpeparasolhat
Stor Kæmpeparasolhat
Stor Kæmpeparasolhat


Stor Kæmpeparasolhat. Den er godt nok ikke en blomst, men er alligevel taget med her da den tit ses på diget. Den er dekorativ, og et anderledes sjovt indslag på diget, da den kan blive op til 40 cm i diameter. Ses juli-oktober. Almindelig.

Klik her for at gå videre til Folderens 12

Blomster Fra Engen i større opløsning, med ekstra fotos og beskrivelse


Klik her for at gå til siden

"Øvrige Blomster"

Litteratur:

Den Store Nordiske Flora (gads forlag.) Wikipedia, FugleogNatur.dk,

Danmarksflora.dk,

Danmarks Vilde Orkideer (Gyldendal)